Brøchner Hotels - København
BOOKING    l     BRØCHNER HOTELS    l     KLIMA OG MILJØ    l    MØDER OG KONFERENCER    l     PRESSE    l    FIRMAAFTALE    l     KONTAKT

Klima- og miljøpolitik

Vi har en overskrift i vores virksomhed, som hedder ”vi har hjertet med”. Den gælder for alle vores 4 verdenshjørner - overfor gæsten, overfor medarbejderen, overfor leverandøren og overfor for samfundet. Vi vil gerne være ordentlige, retskafne og omsorgsfulde. Med hjerte for vores samfund er miljøet og den globale opvarmning problematikker, som vi finder det naturligt at vi skal støtte op om og agere hensigtsmæssigt i forhold til. Vi har derfor udviklet følgende 5-punkts miljø- og klimaplan:


KLIMA- & MILJØPLAN, HERUNDER MÅL OG HANDLINGER
1. Vi vil gennemføre en række miljøtiltag og energibesparelser.
2. Vi vil være CO2-neutrale nu!
3. Vi vil have vores gæster med på vognen.
4. Vi vil tage et initiativ til et globalt netværk for CO2-neutrale hoteller.
5. Vi vil indgå i nogle miljø- og klimavenlige relationer.


Ad 1. Vi vil gennemføre en række miljøtiltag og energibesparelser
  • Vi vil reducere vores energiforbrug med 10% inden udgangen af 2009 og med
    25% inden udgangen af 2012 under hensyntagen til den teknologiske udviklings muligheder.

  • Vi vil til enhver tid tilstræbe at vælge den mindst miljø- og klimabelastende løsning både i dagligdagen samt når vi køber nyt eller gennemfører renoveringer og/eller udvidelser.

  • Vi vil tænke længere end egne rækker og således tage medansvar i leverandørkæden. Vi vil således sammen med vores leverandører søge at finde flest mulige bæredygtige samt miljø- og klimavenlige løsninger i deres leverancer til os. Det være sig i produktvalg, i begrænsning af transporter, i forhold til emballage, i produktmængder med videre.
  • Vi vil være aktivt medvirkende til at uddanne vores medarbejdere til forståelse for miljø- og klimaproblematikken, herunder at give dem redskaber til at agere hensigtsmæssigt i forhold hertil - både på arbejdspladsen og i deres privatliv.


  • Ad 2.Vi vil være CO2 neutrale nu!
  • Vi vil på vegne af vores energileverandører til enhver tid neutralisere deres CO2-udledning forårsaget af deres leverance til os.

  • Vi vil neutralisere dette gennem opkøb og destruktion af CO2-kvoter. Vi ønsker, med opkøb og destruktion af CO2-kvoter, at sende et signal og forsøge at påvirke vores energileverandører til at investere i klimavenlige produktionsmetoder.

  • Vi kan alternativt med tiden neutralisere ovennævnte udledning gennem fx opkøb af CO2-kreditter eller investering i opførelse af vindmøller.


  • Ad 3. Vi vil have vores gæster med på ”vognen"
  • Vi vil dele og udbrede vores miljø- og klimabevidsthed med vores kunder. Dette gør vi fx gennem nyhedsbreve, informationsskrivelser på værelserne, gennem vores produktsortiment, gennem foredrag i vores kunders virksomheder og andre aktiviteter.

  • Vi vil give vores gæster mulighed for at neutralisere deres energitunge transport til hotellerne, fx gennem overnatningspakke indeholdende en destrueret CO2-kvote.


  • Ad 4.
    Vi vil tage et initiativ til et globalt netværk for CO2-neutrale
  • Vi vil etablere et globalt netværk for CO2-neutrale hoteller.

  • Vi vil bruge netværket til at udbrede vores miljø- og klimabevidsthed til vore kolleger. Dette gøres fx via foredrag, synlighed, pressen med videre.

  • Vi vil bruge netværket til at udveksle gode miljø- og klimaideer relateret til vores branche.

  • Vi vil bruge netværket til at lave fælles markedsføring, bl.a. via www.CO2neutral-hotels.com, overfor den stigende masse af klimabevidste forbrugere.


  • Ad 5. Vi vil indgå i miljø- og klimavenlige relationer.
  • Vi vil afsætte ressourcer til at deltage aktivt i miljø- og klimadebatten f.eks. via konferencer, networking, interviews, blogs, foredrag, undervisning med videre.

  • Vi vil indgå i alliancer, så som miljø- og klimanetværk for derigennem at skabe mulighed for viden- og ideudveksling, samt opnå mulighed for etablering af nye relationer.

  • Vi vil samarbejde med leverandører, der agerer positivt i forhold til deres virksomheds miljø- og klimaansvar.




  • energiforbrug i Europa
    Den globale opvarmning er især tydeligt i polarområderne
    Den første CO2-neutrale hotelkæde i verden er Brøchner Hotels
    Brøchner Hotels er verdens første CO2-neutrale hotelkæde. Udover at have vedtaget en 5-punkts klimaplan, har Brøchner Hotels taget initiativ til oprettelsen af mærkiningsordningen 'CO2-neutrale hoteller' med hjemmesiden www.CO2neutrale-hotels.com. Tag et medansvar for klimaet, vælg et CO2-neutralt hotel: Hotel Kong Arthur, Ibsens Hotel, Hotel Danmark eller Hotel Fox.