Brøchner Hotels inviterer til stor LOVE FEST

20. juli 2017

Brøchner Hotels inviterer til åben gadefest for alle københavnere og internationale gæster den 19. august i Sankt Peders Stræde foran Hotel SP34. LOVE FEST er en ny årlig begivenhed arrangeret af Brøchner Hotels, der i anledning af Copenhagen Pride ønsker at fejre kærlighed og mangfoldighed.

Den 19. august forvandles Sankt Peders Stræde til stor åben gadefest med streetfood, DJ sessions med navne som DJ Ashiba og Thomas Madvig, pop up barer og hyggelige udeområder. Begivenheden arrangeres af Brøchner Hotels for at markere og fejre Copenhagen Pride, som hotelkæden også er sponsor for:
”Som hotelkæde i København – med 4 boutique hoteller og 2 nye hoteller på vej, er det naturligt for os at være en aktiv aktør og bidrage med vores hoteller og lokationer til at skabe større og mindre events i byen. Med LOVE FEST ønsker vi at bidrage til at skabe et levende byrum både for københavnerne og internation-ale gæster, som vil fejre kærlighed og mangfoldighed i forbindelse med Copenhagen Pride”, fortæller Tanja Ibsen Nørskov, som er Salgs- og marketingdirektør for Brøchner Hotels.

LOVE FEST er endnu et eksempel i rækken på Brøchner Hotels’ tilgang ti at drive anderledes hoteller med omtanke, hvor den unikke oplevelse sættes i fokus.
Kommunikationschef for Copenhagen Pride, Thomas K. Rasmussen er glad for, at en lokal hotelvirksomhed som Brøchner Hotels deltager i Copenhagen Pride med både et event og som sponsor: ,,Vores vision er at skabe en verden, hvor enhver kan elske og leve – frit og i tryghed”, fortæller Thomas K. Rasmussen.

“Med en partner som Brøchner Hotels får vi også spredt vores budskab og vision til udenlandske gæster, hvilket er med at til understøtte både Copenhagen Pride Week som festival, men i høj grad også København som en LGBTQ-venlig by”, afslutter Thomas K. Rasmussen.

LOVE FEST…åben for alle!
Hvor: Sankt Peders Stræde ved Hotel SP34
Hvornår: Lørdag d. 19. august 2017 klokken 15-20
Hvad: Dance off, Brøchner Organic Lager og cocktails, street food og Copenhagen Pride
Musik: DJ Ashiba & friends: Thomas Madvig, Rasmus Schack, Omohon og Peter Stenbæk på live percussion

For spørgsmål eller billedmateriale, kontakt venligst:
Tanja Ibsen Nørskov
Salgs- og marketingdirektør
T: +45 6130 4243
E: tan@brochner-hotels.dk