Erfaren hotel manager til nyt boutique hotel

25. april 2017

Erfaren hotel manager til nyt luksus boutique hotel i København. Den 3. maj åbner Brøchner Hotels dørene til det nye 4+ stjernet luksus boutique hotel – Hotel Danmark – på Vester Voldgade 89. Brøchner Hotels har ansat Karina Sennenvald som Hotel Manager, der får ansvar for det nye hotel.

Brøchner Hotels har ansat 42-årige Karina Sennenvald som Hotel Manager på Hotel Danmark. Karina kommer senest fra en stilling som Director of Sales, Planning & Project Management hos BC Hospitality Group og har gennem de seneste 16 år haft forskellige ledende stillinger som blandt andet Hotelchef for Scandic Hotels og Comwell. Med sine i alt 25 år i hotelbranchen har Karina et indgående kendskab til branchen og solid erfaring med både hoteldrift og ledelse.
“Det fantastisk at være kommet til Brøchner Hotels, hvor man med det samme kan mærke, at alle medarbejdere er ligeså passioneret og arbejder henimod samme mål: nemlig at drive anderledes hoteller med omtanke og levere et højt serviceniveau,” fortæller Hotel Manager Karina Sennenvald, der glæder sig til åbningen af Hotel Danmark i maj.”

Også Brøchner Hotels administrerende direktør, Karim Nielsen, er glad for at have fået Karina Sennenvald med ombord.
“Vi er glade for, at Karina har sagt ja til stillingen som Hotel Manager på Hotel Danmark. Vi ved fra vores andre boutique hoteller, at det kræver en engageret og erfaren person, der er god til at holde overblik og vil yde en ekstra stor indsats, når man åbner et nyt hotel. Derfor passer Karina perfekt til jobbet som Hotel Danmarks nye Hotel Manager.”

Et first mover boutique hotel
Det 4+ stjernet Hotel Danmark ligger på Vester Voldgade 89 og åbner den 3. maj. Brøchner Hotels’ målsætning er at drive anderledes hoteller og endnu en gang er virksomheden first mover, når det kommer til design og innovation indenfor hotelbranchen.
Hotel Danmark har som det eneste boutique hotel i landet 2 Bunk Bed Rooms, der enten kan bookes som værelse via Brøchner Hotels’ hjemmeside eller via Airbnb, hvis man skal bruge en enkelt seng. Hele hotellet, lige fra værelser til gange og social areas, har et unikt og karakteristisk design, som man ikke finder andre steder, der henvender sig til den kvalitetsbevidste hotelgæst, der rejser efter den unikke oplevelse og vil have mere en blot en seng at sove i.

Fakta om Hotel Danmark
Hotel Danmark har adresse i Københavns kulturdistrikt på Vester Voldgade 89. Hotellet består af to bygninger fra henholdsvis 1792 og 1969, der siden oktober 2016 har gennemgået en totalrenovering af både værelser, gange og facader på den ene af bygningerne, der ikke er bevaringsværdig. Når hotellet åbner i maj bliver det i helt nye klæder med en ny tagterrasse, vineyard, mødefaciliteter, udendørsservering og en morgenmadsrestaurant.

Midt i Københavns kulturdistrikt bestående af blandt andet Nationalmuseet, Thorvaldsens museum og det nye BLOX finder man Hotel Danmark. Lige præcis i dette område af København er der stort fokus på udvikling af byggeri, byudvikling, innovation og design, som skal være med til at fremtidssikre København som en by til gavn for både danskere og udlandet.

• 4+ stjernet boutique hotel
• 88 luksusværelser
• 2 unikke Bunk Bed Rooms
• 1 á la carte restaurant
• 1 bar
• Tagterrasse med 360 graders udsigt over København
• Mødefaciliteter
• Vineyard
• Wine Hour
• Gratis high speed Wifi

For mere information kontakt venligst:
Catrine Smed Andersen
PR & Communications Manager
M: +45 2389 9981
E: casa@brochner-hotels.dk