Brøchner Hotels - København
BOOKING    l     BRØCHNER HOTELS    l     KLIMA OG MILJØ    l    MØDER OG KONFERENCER    l     PRESSE    l    FIRMAAFTALE    l     KONTAKT
Camping på værelse 121 på Hotel Fox - København

“Sleep Seasons” på Hotel Fox

Under COP15 rykkede politiet ind på Hotel Fox, måske ikke det mest oplagte hotel for politistyrken, men under COP15 var det lidt af et puslespil at få det hele til at gå op. Det sidst ledige værelse på Hotel Fox var nr. 121 “Sleep Seasons” - også kaldet teltværelset. Nogle ville betakke sig for at skulle 'campere' på hotel, men teltværelset har sine tilhængere, og har været beboet af både internationale topchefer, musikere og mange andre.

Den australske Kunstnergruppe Rinzen, har beskrevet “Sleep Seasons” sådan: “Værelset er inspireret af ønsket om at gå i hi, en hyggelig krog fyldt med dyr, der sover året igennem. Mens årstiderne passerer, sover dyrene lykkeligt uvidende om de skiftende tider”. på www.hotelfox.dk kan du læse kunstnernes kommentarer til de forskellige værelser.

Under COP15
Under COP15 var det en ung politimand fra Vejle, der fik fornøjelsen af ”Sleep Seasons”. 8 arbejdsdage med lange vagter i telt med madras på gulvet var måske lige rigelig nok, men Frank Sejerskilde var til gengæld godt tilfreds med selve opholdet: "Holdningen blandt mine kollegaer og jeg er, at vi alle var rigtig glade for at bo på hotellet. Personalet var rigtig søde all the time, maden var lækker og kaffen 1. klasses. Det har været det vigtigste, og har gjort at vi havde et kanon ophold. Hotellets koncept er godt og jeg var på besøg på en del kollegaers værelser, og syntes det var rigtig sjovt og et godt samtaleemne…"

Events og fotosessions
Hotel Fox’s værelser har lagt baggrunde til mange fotosessions, især i forbindelse med modeoptagelser, musikere og kendisser. Der er i det hele taget foregået meget på Hotel Fox siden 2005, hvor hotellet kom til verden som led i en event i samarbejde med Volkswagen.

Et hotel bliver til
For de der ikke kender forhistorien - et kort resumé: Kunstnere fra hele verden blev inviteret til at indsende deres forslag til et værelseskoncept, ligesom studerende på kokke-, hotel- og hotel managementskoler i Europa blev inviteret til at deltage i udviklingen af et hotelkoncept. Deltagerne blev udvalgt i samarbejde med det tyske eventbureau Eventlabs og nogle tyske gallerier. Selve eventen foregik i løbet af nogle måneder i foråret 2005, og afsluttedes med at store dele af den internationale presse blev fløjet ind og kørt til det splinternye Hotel Fox i en Fox (Volkswagen), hvorefter de i løbet af de næste 2 dage deltog i et program, der omfattede middage, electronica, kunst og biler.

Bo i kunst
Hotellet er ofte blevet misforstået og opfattet som et designhotel. hvilket det aldrig har været. Der er selvfølgelig ’design’ på hotellet - f.eks. de mange forskellige unika gulvtæpper fremstillet af Egetæpper efter kunstnernes tegninger. Men designhoteller forbindes ofte med 4 eller 5 stjernet luksus. Hotel Fox er nærmere et kunstprojekt og nogle af værelserne er skrøbelige, og må repareres og pletmales løbende. På Hotel Fox kan man opleve levende kunst - man kan bo i kunst.
 
Nobelpristager på Hotel Kong Arthur

LIGE NU ÅRETS SUVERÆNT LAVESTE PRISER
I februar og marts har man chancen for at prøve en overnatning på Hotel Fox til årets bedste priser. F.eks, kan en weekend i marts med 2 overnatninger for 2 pers. gøres for 1462,-. Hvis man lyst til at prøve forskellige værelser skal man vælge pakken ‘TOUR de FOX’ Læs mere her »

På Tripadvisor som 2. bedste business hotel i København

SOLAR PEACE SCULPTURE
Den amerikanske kunstner Fred George udstillede under COP15 Solar Peace Sculpture på Hotel Fox. Han håber at få den opført i en større udgave på Madison Square i New York City. Skulpturen er lavet af olietønder og solceller og kan generere energi direkte til byens strømforsyning. Læs om Solar Peace Sculpture og Hotel Fox i Huffington Post »

Trådløst internet på Hotel Fox

TRÅDLØST INTERNET PÅ
ALLE VÆRELSER
Internet adgang har altid været gratis på Hotel Fox, men nu er opkoblingen på alle værelser også blevet trådløs.



TILMELDING
Få nyheder, tanker og tendenser fra vores verden lige ned i din mailbox. Udkommer 4 gange om året.



AFMELDING

Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbrevet:

ANDRE NYHEDSBREVE

Nyhedsbrev #1 2010
"Sleep Seasons" på Hotel Fox

Nyhedsbrev #3 2009
Klimaet på dagsordenen

Nyhedsbrev #2 2009
Mennesker mødes ...

Nyhedsbrev #1 2009
En grøn fremtid?

Nyhedsbrev #4 2008
Hjerternes fest

Nyhedsbrev #3 2008
Indian Summer - nyd den!

Nyhedsbrev #2 2008
Vi er verdens første CO2-neutrale hotelgruppe

Nyhedsbrev nr. 1 i 2010 om hoteller i København, livet i hotelbranchen, aktuelle emner eller andet relevant for mennesker med interesse for Brøchner Hotel i Købehnavn eller hotelbranchen generelt.