LANCERERING AF NO/LOW I LOBBYBAREN

23. januar 2019

Alkoholfri øl og vin har været på markedet i mange år, men en international tendens vinder frem i disse år, med fokus på alkoholfri spiritus. Efterspørgslen på alkoholfrie alternativer er noget hotelkæden Brøchner Hotels har kunne mærke og lancerer derfor et alkoholfrit barkoncept No/Low på deres barer.

No/Low står for ’Non or low alcoholic drinks’ og er en tendens, der de seneste år er blevet efterspurgt i høj grad på det internationale marked. Også i Danmark mærker den danske boutique hotelkæde Brøchner Hotels den nye tendens blandt deres internationale og lokale gæster i hotellernes barer.

,,Vi ser en øget efterspørgsel på alkoholfrie produkter i vores lobbybarer, og har en klar forventning om at det vil stige markant de kommende år. Flere og flere går ud og nyder en drink i hverdagene, men ønsker ikke bivirkningerne fra alkoholen. Det gælder i høj grad vores lokale gæster, som måske ikke er på ferie, men bruger lobbybaren i hverdagen og ikke vil indtage alkohol”, fortæller Director of Procurement hos Brøchner Hotels, Christian Lond, som blandt andet er ansvarlig for hotelkædens barindkøb- og salg.

Alkoholfrie drikkevarer såsom øl og vin er vækstet markant. Ifølge tal fra Bryggeriforeningen, er salget af alkoholfri øl steget fra 938.000 liter i 2014 til 3.200.000 liter i 2017. I 2017 udgjorde salget af alkoholfri øl 1,1% af det samlede ølsalg i Danmark.

Internationalt steg salget af øl og cider med alkoholprocent under 1,2% med næsten 30% i 2017 i forhold til 2015, mens efterspørgslen efter lav- og alkoholfri vin steg 8%, ifølge analysebureauet Kantar Worldpanel.

Brøchner Hotels har til deres nye ’No/Low’-konceptet udviklet et helt barkort kun med alkoholfrie alternativer til både øl, et glas bobler samt klassikere som Gin & Tonic og Dark n’ Stormy.

VIL VÆRE KENDT FOR DEN GODE BAROPLEVELSE

Brøchner Hotels er kendt for, at invitere både hotelgæster og lokale indenfor i deres boutique hotellers barer og restauranter, som er åben for alle. Det er derfor vigtigt for hotelkæden at efterleve netop dette.

,,Når vi siger at alle er velkommen, mener vi det. Vores lobbybarer har et bredt udvalg og skal også være kendt for at have et godt alternativ til de klassiske drinks. Med vores ”No/Low”-koncept har vi udvidet barkortet med velsmagende alkoholfrie produkter, så personer, der ikke har lyst til at drikke alkohol, ikke er begrænset til sodavand eller juice. Nu kan gæsterne for eksempel få en alkoholfri drink som en ’Dark n’ Stormish’, der rent faktisk smager som den originale, og samtidig få en god baroplevelse”, uddyber Christian Lond.

Alternativet til den originale gin eller rom, er baseret på aromastoffer fra de samme grundingredienser. I stedet for alkohol, er der tilsat capsaicin, som er det stærke i chilli, der er med til at give den varme man oplever når man drikker alkohol.

For mere information, kontakt venligst:

Catrine Smed Andersen
PR & Communications Manager for Brøchner Hotels
Mobil: 2389 9981
Mail: casa@brochner-hotels.dk