MARKANT HOTELKÆDE LUKKER GADE AF I INDRE KØBENHAVN OG INVITERER TIL KÆMPE FEST

16. august 2018

Danmarks førende boutique hotelkæde, Brøchner Hotels, er kendt for at gøre tingene anderledes, når det drejer sig om at skabe unikke oplevelser får deres hotellers gæster og for København. Derfor inviterer Brøchner Hotels, igen i år, hele byen til LOVE FEST i forbindelse med Copenhagen Pride lørdag den 18. august.

Igen i år er Brøchner Hotels sponsor for Copenhagen Pride og afholder i den forbindelse hotelkædens årlige signatur-event LOVE FEST. I år er LOVE FEST udvidet til to fester, der begge sætter fokus på at fejre kærlighed og mangfoldighed.

Brøchner Hotels lukker Sankt Peders Stræde af ved Hotel SP34 og inviterer til et kæmpe street party med live musik og DJs, dance offs, streetfood og pop up barer. På Hotel Danmark forsætter festen hele aftenen på hotellets rooftop terrasse, hvor gæster kan afslutte pride week med drinks, musik og byens bedste udsigt.

“Vi har en stærk musik- og eventprofil på vores hoteller, der hele året rundt arrangerer både koncerter og events. Så når byens største begivenhed løber af stablen, og Hotel SP34 og Hotel Danmark er placeret i epicenteret af Copenhagen Pride, støtter vi som hotelkæde naturligvis op om priden ved at arrangere vores største årlige event LOVE FEST for både københavnerne, vores hotelgæster og turister”, fortæller Salgs- og marketingdirektør hos Brøchner Hotels, Tanja Ibsen Nørskov.

Der er fri adgang til LOVE FEST på både Hotel SP34 fra klokken 15-20 og på The Rooftop på Hotel Danmark fra klokken 16-23 – og alle er velkommen.

Læs mere om LOVE FEST her >>

NYT EVENT-KONCEPT PÅ HOTEL DANMARK: PRIDE TALKS

Udover at arrangere LOVE FEST og at være sponsor, har Brøchner Hotels indgået et partnerskab med Copenhagen Pride og deres menneskerettighedsprogram om et nyt event-koncept PRIDE TALKS.
Alle interesserede kan den første onsdag i måneden, startende fra 5. september 2018, opleve og deltage i gratis foredrag, debatter og få kreative indspark om forskellige emner såsom ’Hvorfor Pride?’ og ’Køn og normer’ til PRIDE TALKS på Hotel Danmark.

“LOVE FEST er et signifikant event for vores gæster, medarbejdere og virksomheden, og det er vores samarbejde med Copenhagen Pride i særdeleshed også. Derfor har vi valgt at udvide vores samarbejde, da PRIDE TALKS stemmer godt overens med vores eventprofil og på samme tid reflekterer vores by og dens åbenhed”, uddyber Tanja Ibsen Nørskov.

Se program for PRIDE TALKS på Hotel Danmark her >>

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Catrine Smed Andersen
PR & Communications Manager i Brøchner Hotels
Mobil: 2389 9981
Mail: casa@brochner-hotels.dk