Ny General Manager til Hotel Herman K

8. oktober 2018

Københavns nye 5-stjenet luksus boutique hotel Hotel Herman K har per 1. oktober fået ny General Manager. Hotellets nye General Manager er rekrutteret internt hos Brøchner Hotels og skal sørge for at hotellet i den gamle transformerstation bliver ved med at levere oplevelser i verdensklasse til både udenlandske gæster og københavnerne.

Brøchner Hotels har udnævnt tidligere Hotel Manager på Avenue Hotel Copenhagen, 31-årige Pardis Kaskin, til ny General Manager på Hotel Herman K. Det nye 5-stjernet boutique hotel i den gamle transformerstation på Bremerholm i indre København, åbnede 1. juni og efter en succesfuld lancering henover sommeren, har Lise Egenius valgt at fratræde sin stilling som General Manager, af personlige årsager.

Som Chief Operating Officer hos Brøchner Hotels, har Johan Åséll det operationelle ansvar for alle Brøchner Hotels’ hoteller og leder efter en ny Hotel Manager til Avenue Hotel Copenhagen. Han er glad for, at have rekrutteret den nye General Manager til Hotel Herman K i boutique hotelkædens egne rækker.

“Jeg er meget stolt af, at vi har haft mulighed for at rekruttere internt og at Pardis har lyst til at prøve kræfter med vores 5-stjernet boutique hotel. Pardis har igennem sin karriere hos Brøchner Hotels været en del af virksomhedens talentprogram og udviklet sig samt opbygget den nødvendige erfaring det kræver, at være manager på et Brøchner boutique hotel”, fortæller Johan Åséll og uddyber, at det blandt andet er en af fordelene ved at boutique hotelkæden har fokus på medarbejderudvikling.

FRA PRAKTIKANT TIL GENERAL MANAGER

Pardis har netop afsluttet Brøchner Hotels’ første talentprogram og har siden 2016 været igennem et internt uddannelsesforløb med undervisning i både ledelse, budgetplanlægning og jura, samt haft en mentor tilknyttet fra koncernledelsen, der har været tilgængelig til sparring og coaching.
Ved siden af det nye job som General Manager på Hotel Herman K studerer Pardis Diplom i Ledelse med dimittering i 2018.

Pardis startede hos Brøchner Hotels som praktikant 2011 og efter hendes praktikperiode blev hun værtinde på Hotel Danmark. Senere blev hun forfremmet til Service Manager og i 2014 blev Pardis som 27-årig tilbudt stillingen som Hotel Manager på Hotel Astoria. I oktober 2017 blev hun Hotel Manager på Avenue Hotel Copenhagen og nu er det boutique hotelkædens nye 5-stjernet perle, Pardis skal sætte på verdenskortet med oplevelser i international klasse indenfor både design, arkitektur, gastronomi, kunst og innovation for både lokale og turister.

Udover 31 eksklusive værelser og suiter – en af suiterne i 2 etager og en anden med 40 m2 privat tagterrasse, byder Hotel Herman K indenfor i en lobby og bar med 12 meter til loftet, dekoreret af et specialdesignet 3D-kunstværk, udendørs loungeterrasse og byens nye restaurant Roxie, der drives af holdet bag den 2-stjernet Michelin restaurant Kadeau på Christianshavn.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Catrine Smed Andersen
PR & Communications Manager i Brøchner Hotels
Mobil: 2389 9981
Mail: casa@brochner-hotels.dk