BOOK ALTID DEN BEDSTE PRIS
 
 

NYT SAMARBEJDE MED MICHELIN-RESTAURATØR

12. april 2018

NYT STRATEGISK PARTNERSKAB MELLEM BRØCHNER HOTELS OG TOPRESTAURANTEN KADEAU SKAL LØFTE DEN SAMLEDE HOTELOPLEVELSE I KØBENHAVN, NÅR DØRENE TIL BOUTIQUE HOTELKÆDENS NYE FEMSTJERNEDE HOTEL HERMAN K ÅBNER TIL JUNI.

Når Brøchner Hotels åbner dørene til kædens første femstjernede luksus boutique hotel i den gamle transformerstation på Bremerholmen i København, bliver det design- og konceptmæssigt en oplevelse ud over det sædvanlige. En arkitektonisk sammensmeltning, hvor kulturhistorie møder moderne standarder og innovation i hjertet af den danske hovedstad overfor Magasin.

”Med Hotel Herman K er vores ambition at løfte barren og sætte nye standarder. Vi ønsker at give udenlandske gæster og københavnere en unik og fuldendt oplevelse,” siger Karim Nielsen, administrerende direktør i Brøchner Hotels.

Af samme årsag har det været vigtigt for Brøchner Hotels at finde en restauratør, der afspejler hotellets høje standard. Hotellets gæster og lokale københavnere kan således se frem til unikke madoplevelser og gastronomisk forkælelse på den kommende treetagers restaurant, der skal drives af folkene bag toprestauranten Kadeau, der netop har sikret hele to michelin-stjerner til restauranten på Christianshavn.

Partnerskabet skal ses som led i Brøchner Hotels ambition om at styrke København som en attraktiv by og rejsedestination.

”Vi arbejder målrettet på at sætte København på verdenskortet og skabe unikke hoteloplevelser af international karakter, der er integreret i lokalområdet. Vi er enormt stolte over samarbejdet med Kadeau, og vi glæder os til sammen at skabe et sted, der kan tiltrække gæster fra ind- og udland, og som også københavnerne vil benytte sig af,” siger Karim Nielsen.

Hos Kadeau glæder man sig også over det nye samarbejde. Om konceptet for den kommende restaurant, fortæller michelin-stjerne-kokken Nicolai Nørregaard, der er køkkenchef og medejer af Kadeau:

”Vi har længe flirtet med Brøchner Hotels og glæder os meget til samarbejdet. Vi deler de samme værdier og stræber begge efter at skabe nye, unikke gæsteoplevelser, som løfter standarden. Vores mål er at skabe et sted for alle med vores særlige Kadeau-ånd. Hvor stemningen er i top, og maden emmer af kvalitet og gode råvarer.”

Hotel Herman K åbner til juni med 31 eksklusive værelser og suiter, og vil udover den kommende restaurant også byde på bar og unikke koncepter for gæster og lokale københavnere.

FOR YDERLIGERE INFORMATION OM HOTEL HERMAN K, KONTAKT VENLIGST
Søren Brøchner-Mortensen
Ejer og Director of Business Development for Brøchner Hotels
M: 3057 7770
E: sbm@brochner-hotels.dk

FOR YDERLIGERE INFORMATION OM RESTAURANTEN, KONTAKT VENLIGST:
Nicolai Nørregaard
Køkkenchef og medejer, Kadeau
T: +45 20 15 56 15
E: nicolai@kadeau.dk

{{comparison.intro}}{{heading}}
{{item.key}}

Vent venligst..