Det er et mindre værelse til to – eller bare til dig!
Navnet siger lidt det hele. Det er et mindre værelse, men stadig rummeligt. Det er perfekt til to, der kender hinanden godt, eller dig, som bare gerne vil have lidt mere plads.
Bygningens unikke arkitektur definerer det enkelte værelses indretning og stil: nogle har rå industrielle detaljer, rundt vindue og halvåbne badeværelser, andre mondæne i stilen med sildebensgulve.
Værelset har mørklægningsgardiner, sengebord og lampe. Badeværelset har rain shower, en (god) hårtørrer, danske luksusprodukter og gulvvarme. Nogle badeværelser er halvåbne.
UNIKKE FEATURES & DESIGN:
Værelserne på Hotel Ottilia er lige så ikoniske som resten af hotellet. I det øjeblik du træder ind i rummet, fornemmer du bygningens historie med et unikt industrielt design og originale elementer. De rå betonvægge er bevaret og står op imod elegante mørke fliser, der er inspireret af de originale fliser på facaden af hotellet. Som kontrast til den rå stil har værelserne bløde elementer som læder, tæpper og lette gardiner. Enkelte værelser skiller sig ud med buede vinduer, bjælker og sildebensgulv. På hvert værelse møder du ‘Ottilia’ - en sengelampe specialdesignet til Hotel Ottilia af RUBN.