… er, hvad vi vil kalde vores mantra. Det, der afspejles i alt, hvad vi gør, og hvordan vi gør det - og alt det, vi ikke gør, for den sags skyld. For vi ønsker at skille os ud fra det mere ’traditionelle’ ophold og sætte scenen for ekstraordinære oplevelser. Så vi har faktisk smidt alle de "klassiske" principper helt overbord.
Allerede fra du træder ind hos os (og sikkert også før det), så vil du opdage, at vi godt kan lide at gøre tingene lidt anderledes. Og det er mere end bare designet. Du checker ikke ind i en reception med receptionister, nej her møder du en levende lobby bar med værter og værtinder, der byder dig velkommen. Og imens du er hos os, møder du konceptuelle tiltag som ’Wine Hour’, ’Nightcap Hour’ og ’Good Morning. It’s Organic!’, imens du kan prøve vores egen ’Wilderness Gin’ i baren. For det er nemlig ikke tilfældigt, hvad vi tilbyder dig – eller endda hvad det hedder. Vi gør nemlig tingene anderledes i alle detaljer fra, hvad vi kalder vores morgenmad til hvad vi skænker i baren – og alt ind i mellem.